Sorg og Minde

Sorg og Minde

Sørgeugen
Efter begravelsen holder man traditionelt syv sørgedage i hjemmet, shivah. Man kalder det ofte ”at sidde shivah”.

I denne periode opholder de efterladte sig sammen og modtager besøg og omsorg fra venner og slægtninge. De efterladte aflyser så vidt muligt alt andet for at koncentrere sig om samværet og mindet. Besøgende medbringer ikke blomster, men gerne mad til de efterladte. At sidde shivah er i høj grad en bekræftelse af fællesskabet: Man står sammen i den svære situation.

Der er tradition for at sidde på lave skamler for at vise sin sorg. Mænd lader traditionelt skægget gro i disse syv dage. Shabbat holdes som en festdag som altid.

Efter de syv sørgedage træder man ind i livet igen.

Graven
Inden for et år sætter man en sten på graven. Stenen kan bestilles fra en stenhugger, som har erfaring med jødiske sten. Den kan være på dansk eller hebraisk eller begge dele.

Jahrzeit
Den afdødes dødsdag (ifølge den hebraiske kalender) er en årlig mindedag. Denne dag kaldes på jiddish jahrzeit. På denne dag er det almindeligt at besøge graven. Man lægger almindeligvis ikke blomster på en jødisk grav, men det er til gengæld en skik at lægge en lille sten på graven som tegn på, at der har været besøg.

Mange tænder hjemme et særligt lys, som kan brænde 24 timer. Det er også almindeligt at møde op til morgengudstjenesten i synagogen for at deltage i at sige kaddish-bønnen sammen med andre efterladte.

De afdøde mindes også i synagogen hvert år til de store helligdage vedhazkarat neshamot-ceremonien. Under denne ceremoni nævnes de medlemmer af menigheden, som er gået bort i det forløbne år. Der holdeshazkarat neshamot på jom kippur, 8. dag af sukkot,  8. dag af pesach og 2. dag shavuot.

Hvis du har nogle spørgsmål – eller ønsker råd om traditioner, er i altid velkomne til at kontakte rabbinatet og rabbiner Jair Melchior