Skilsmisse

Skilsmisse

Jødedommen giver mulighed for skilsmisse, hvis et ægteskab er ulykkeligt. Når et par er gift ved en jødisk ceremoni i Det Mosaiske Troessamfund eller en anden ortodoks menighed, skal ægteskabet også opløses ved en særlig jødisk ceremoni.

Man vil ikke kunne gifte sig igen ved en religiøs jødisk ceremoni, før den jødiske skilsmisse er gennemført.

Først skal parterne dog gennemgå en borgerlig skilsmisse og alle økonomiske mellemværender skal være afgjort.

Ved ceremonien giver den tidligere ægtemand sin ekskone et hebraisk skilsmissedokument, en såkaldt get. Proceduren foregår ved en religiøs domstol, en beth din bestående af tre rabbinere, og i vidners nærværelse.

Kontakt rabbinatet for at få nærmere vejledning om en eventuel jødisk skilsmisse.