Rosh Hashanah
Dette er den første dag i den første måned i det jødiske år og starten på de 10 ”højhelligdage”, som varer til efter jom kippur, forsoningsdagen.
Rosh hashana betyder ”årets hoved”, og festen er kun meget kort omtalt i Torah. Her fastlægges det dog, at man på denne dag skal blæse på shofar, vædderhorn. Dette ritual fylder meget i gudstjenesten i synagogen på både den første og anden dag af rosh hashana. Hvis rosh hashana falder på shabbat blæses der dog ikke på shofar på denne dag.
Rabbinerne har udlagt ritualet som en slags vækkelse: Lyden af shofarhornet skal få én til at vågne op og forberede sig til den store forsoningsdag ved at blive et bedre menneske.
Som flere andre jødiske helligdage holdes rosh hashana i to dage i alle lande uden for Israel – et levn fra dengang man endnu ikke havde en fast kalender.
En moderne tradition er at sende jødiske nytårskort til familie og venner – eller man kan indrykke en hilsen i Jødisk Orientering.
Tid til eftertanke
Ifølge gamle legender åbner Gud på rosh hashana både livets og dødens bog og gør sig klar til at indskrive alt levende til enten et godt eller et svært år, alt efter fortjeneste. Årets første ti dage er derfor en tid til eftertanke og til at rette op på alt det i ens liv, som man føler måtte være gået skævt.
Det er en tradition at bede andre om forladelse i de 10 dage frem til jom kippur, hvis man mener at man har behandlet dem dårligt i de forgangne år. Man kan nemlig ikke få himlens tilgivelse, før man har fået menneskers.
I hjemmet
Rosh hashana fejres også i hjemmet med festmåltider på de to aftener. Traditionen er at spise sød mad, som skal sikre én et sødt og godt nyt år. Ashkenaziske jøder spiser særligt æbler med honning, men også alle andre retter tilsættes ofte frugt eller andet for at gøre dem søde. Orientalske jøder spiser en række symbolske retter, blandt andet hele fisk.
Om eftermiddagen er en særlig tradition at gå til en sø, en strand eller en flod og ryste lommeuld og krummer ud af lommerne som symbol på, at man giver slip på det gamle års synder. Ritualet hedder tashlikh og religiøse jøder siger en særlig bøn ved denne lejlighed.
10 forsoningsdage
Efter at rosh hashana er færdig, fortsætter den samme stemning helt frem til jom kippur: Der er stadig tid til at forandre sig og gøre gode gerninger – eller til igen at komme overens med uvenner. I synagogens bønner indgår igennem alle dagene særlige afsnit om denne forsoning, kapparot.
