Jewish Culture in Copenhagen alias Jette & Jacob Zylber har gjort det igen! Endnu engang stod de for en oplevelsesrig og vedkommende rejse – denne gang til Lodz og Singerfestivalen i Warszawa i august måned. En af deltagerne på turen sender her sin tak til arrangørerne og deler ud af sin begejstring over turen.
Det var en meget begejstret flok rejsedeltagere, som på rejsens sidste morgen i Warzsawa slog ring om Jacob og Jette Zylber og takkede for en fantastisk og givende tur.
Turen gik denne gang til Lodz på et to-dages besøg, resten af tiden blev tilbragt i Warszawa.
I Lodz tog vores energiske og vidende guide, Jan, os med på sightseeing i bus rundt i byens jødiske kvarter. For mange af os kom det som en overraskelse, hvor jødisk præget byen var engang, og hvor fremtrædende en rolle den spillede i årene under den industrielle revolution.
Vi besøgte også begravelsespladsen her, der er Polens største og med et, så vidt jeg har forstået, ret ujødisk stort mausoleum over den berømte og velhavende familie Poznanski, der ejede en kæmpe tekstilfabrik i byen i 1800-tallet.Familien Poznanski skabte sin formue på vævning af tekstiler, i en tid, hvor arbejdere fra store dele af Europa søgte til Lodz, heriblandt også rigtigt mange jødiske arbejdere. Som så mange industribygninger i Europa er Manufaktura, den kæmpemæssige vævefabrik, som havde tilstødende boliger til Poznanskis medarbejdere, nu omdannet til beboelse, kunstmuseum og shoppingcenter m.m. Og et af Poznanskis palæer er nu omdannet til et museum. Et enkelt rum var tilegnet pianisten Arthur Rubinstein, selv søn af en rig jødisk fabrikant, ligesom Nobelprisvinderen i litteratur 1924, Wladislaw S. Reymort også havde fået sin montre her for at have beskrevet livet i væveindustrien. Vi så meget mere i Lodz end jeg har nævnt. Men en særlig oplevelse, var det at stå i gården bag et hus på Piotrkowska, og høre Jacob fortælle om sin barndom og sine unge år her, indtil forholdene blev utålelige.
Warszawa dengang og nu
Warszawa – er under stærk forvandling, tror jeg, jeg tør påstå. Skramlende sporvogne mellem topmoderne skyskrabere i glas og stål, travle moderne mennesker i hurtig gang på de ofte elendige fortove, socialistbyggeriets endeløse karreer og endnu en gang, enormt stilfulde og smukt bevarede slotte.
Størst indtryk på mig her gjorde det at se et etagebyggeri, beliggende i det oprindeligt jødiske område – og i ghettoen - med kæmpefotostater af spadserende par, børn, enkeltpersoner, sat på mure eller vinduer. Sådan så de ud, de jødiske mennesker, der levede her dengang. Som på museet i byen Auschwitz , er der benyttet samme teknik, og det er meget virkningsfuldt.
Singerfestivalen, rejsens primære mål, som er opkaldt efter Nobelprismodtageren Isaac Bashevis Singer, bød på et meget alsidigt musikalsk program. Her hørte vi musik i dagevis, kormusik, klassisk og klezmer, cabaret, udendørs gratis koncerter, og afslutningsaftenen bød på en Holberg/Moliere -agtig udgave af et jødisk bryllups forviklinger.
Men det var ikke musik det hele. Tur til Stare Miasto, gennem en fantastisk smuk park med skulpturer, til Lazienkiparken med ”slottet på øen”, en perle af en bygning, der begyndte med at være et badehus for kong Stanislaw August.
Og en tur til det der engang var den jødiske ghetto i byen, som flere steder er markeret, her ved resten af en mur, her ved et lille skilt, og endelig ved det store mindemonument, beliggende foran det sted, hvor der om halvandet år indvies et jødisk museum.
Tak igen til Jacob og Jette for en fantastisk rejse. Og også varme hilsener til alle mine andre rejsefæller!