Seniorklubbens sensommerrejse til Bornholm

Søndag den 11. september mødtes alle vi rejsedeltagere ved Gråhundbussen til Ystad og det blev starten på en skøn tur til Bornholm.
Vel ankommet, boede vi på Gretha’s Pensionat i Sandvig, hvor vi fik den allerbedste service i en hjemlig og afslappet atmosfære.
På turene besøgte vi glaspusterier, små steder hvor de fremstillede den dejligste chokolade og røgerier, hvorfra vi købte den dejligste laks og sild med hjem.
Vi så også en interessant rovfugleopvisning.
Sidste aften hyggede vi os med et godt spil banko, hvortil Miriam og Helen havde købt nogle gode gevinster, nemlig specielle særlige ting fra Bornholm.
Vi havde en dejlig tur med hyggeligt samvær og der skal lyde et stort tak til Miriam og Helen for planlægning og tilrettelæggelse af turen og for den meget fine sponsorering fra MT’s Fælleslegat.

Tak igen for 5 dejlige dage fra alle os som deltog.