
Yad Vashems Visual Center Film Database har nu uploaded sin filmdatabase til internettet. Databasen indeholder i skrivende stund 6.682 filmtitler, der alle er Holocaust-relaterede. Af disse er knap 4.000 film dokumentarfilm og 1.000 er egentlige spillefilm, mens 400 er fjernsynsserier, og 250 er amatørvideoer. Databasen er således det største eksisterende katalog over Holocaustfilm, og opdateres løbende af Yad Vashem.
Endnu er det dog ikke muligt for menigmand at gå ”on-line” og se filmene, Yad Vashem har ganske vist den tekniske formåen, der kræves for at vise filmene, men ikke de juridiske rettigheder. Det er dog Yad Vashems håb at databasen (www.yadvashem.org– ”Digital Collections” ), der indeholder masser af detaljer om de enkelte film, såsom titel, udgivelsesår, instruktør, sprog mm., kan hjælpe undervisere, forskere og den generelle offentlighed med at bevare erindringen om Holocaust.