Tu b'Shvat - Træernes Nytår den 8. februar 2012

Frugter

Tu b’Shvat, Træernes Nytår, falder i år den 8. februar 2012.
Ved middelhavet begynder træer og planter at springe ud allerede i februar, hvor Tu b’Shvat-festen falder. ”Tu” står for tallet 15 på hebraisk, mens ”shvat” er den sidste vintermåned. Og den 15. dag i shvat er det ifølge gamle jødiske kilder træernes nytår.

Tu b’Shvat er en jødisk forårsfest. Den stammer fra antikken og er blevet genoplivet som en populær fest i staten Israel, efter mange århundreder hvor de færreste jøder havde mulighed for at dyrke jorden og plante den til.

I moderne tid er det blevet en skik at plante træer på denne dag.Dagen er en festdag (men ikke en helligdag med dertilhørende regler), der fejres ved at man spiser op til 15 forskellige frugter (der henviser til datoen) i løbet af dagen.