Franske jøder kan nu tage familiens tidligere efternavn tilbage

Af: 
Birgitte Enemark

Franske jøder kan nu tage familienavnet tilbage.
Mr. Bouché kan blive til Mr. Weill og Mr. Didier til Mr. Landesman.

I begyndelsen af december 2011 fik franske jøder mulighed for at tage deres tidligere jødiske efternavne tilbage, skriver The Jerusalem Post. Det franske justitsministerium har foreløbig givet tilladelse til at to personer kan ændre efternavn og flere følger.
Indtil nu har fransk lovgivning ikke tilladt, at man tager et navn tilbage, som man selv eller ens forfædre har ændret. Den praksis er nu lavet om.
Sidste år stævnede den franske organisation, La Force du Nom – Navnets Kraft – det franske justitsministerium for at få loven lavet om. Organisationen oplevede at de jøder, der ønskede familiens gamle jødiske efternavn, stødte panden mod en mur i dét forsøg og gik videre med sagen.

Lige nu står 10 på venteliste til at få familiens tidligere efternavn tilbage.

 

 

Emneord: 
Fakta: 

Der eksisterer ca. 230 jødiske menigheder i Frankrig.
Mere end halvdelen af de franske jøder bor i Paris og dets forstæder, men der er også store menigheder i Marseille, Lyon, Toulouse, Nice, Strasbourg, Grenoble, Metz og Nancy.
Der bor ca. 483.500 jøder i Frankrig i dag (kilde: jewishvirtuallibrary.org)