
Klokken fem om morgenen den 11. marts 1943 blev samtlige jøder i Skopje, Bitola og Štip vækket af medlemmer af den bulgarske okkupationsstyrke, der af den bulgarske regering havde fået ordre til at levere 15.000 jøder til tysk ”Endlösung”. I Makedonien fandt bulgarerne 7.144 jøder, og de resterende 8.000 kom fra den besatte del af Sydserbien omkring byen Pirot og fra den græske provins Thrakien. Samtidig slap den jødiske befolkning i Bulgarien – omkring 50.000 personer – for at blive udleveret til tysk ”Endlösung”.
Det var ikke mange dage, vores trosfæller tilbragte i en tidligere tobaksfabriksbygning, for allerede 11 dage senere rullede jernbanevognene ind på fabrikken. Senere kom andre jernbanevogne, den 23. og 24 marts. – Og derefter TAVSHED, men togene kom frem til Treblinka. Omkring 200 jøder i forskellige aldersgrupper nåede at forsvinde ud i bjergene til partisanerne, andre fik ly i klostre, og nogle flygtede endog til Albanien. Mange af dem er dog senere vendt tilbage, så den makedonske jødisk-sefardiske menighed i dag har lidt mere end 200 medlemmer.
Den 11. marts – indvielse af Holocaust Memorial Center Nu, 68 år senere, havde den lille menighed fået tromlet hele verden sammen for at mindes, at man endelig kunne stede dele af den tidligere befolkning til hvile i en bygning – givet af staten som kompensation for det centrale grundareal, den jødiske befolkning havde haft tæt op ad floden Vardar, der gennemstrømmer Skopje. På dette sted har jøder i århundreder levet ved siden af muslimer og ortodokse kristne. Det hørte op i 1943. Nu lever man mere spredt, som mange andre steder i verden. Kompensationen var et millionbeløb, som gør det muligt at opføre og drive et jødisk center med museum, og om nogle år bliver der også et museum for børn samt andre kulturfaciliteter. Men hvad var vi der for – vi 120 fremmødte jøder fra hele verden – med mig som den eneste fra hele Skandinavien? Joh, vi var der for at ære mindet om de 7.144 af vores trosfæller, der ikke fik lov til blive gamle nok.
Indvielsen af Holocaust Memorial Center var en yderst smuk højtidelighed, der egentlig strakte sig over flere dage og med mindetaler af Makedoniens præsident, professor Gjorge Ivanov, og statsminister Nikola Gruevski samt af flere andre, blandt andet vicestatsminister Moshe Ya’alon fra Israel og rabbiner Andrew Baker, international direktør fra American Jewish Committee. I centeret findes i dag tre urner med aske fra Treblinka til stille andagt for den, hvis vej falder forbi. Museet er tragisk smukt og smykket alene med fotostater, idet de jødiske materielle genstande fra dengang heller ikke eksisterer mere. Æret være de 7.144 makedonske jøder, hvis liv endte i Treblinka eller på vej dertil!