Kultur

»BODYLAND« er en musikalsk danseforestilling, der lukker hjernen op og kroppen ud. En fysisk, poetisk rejse ind i kroppen som ren uskyldig natur og ind i den kultur, der hver dag og altid allerede former vores tanker og handlinger, hele tiden spænder kroppen og hjernen ud og måske op imod hinanden. Forestillingen vil bringe publikum ind i sig selv, vil forbinde os med kroppens visdom og vores naturlige ressourcer. »BODYLAND« løfter hjernekassens låg og iagttager. »BODYLAND« lytter til kroppens musik.
Nivaagård Teglværk
Fælles arrangement på Nivaagaards Malerisamling og Nivaagaard Teglværks Ringovn fredag den 4. oktober. I de dramatiske dage i oktober 1943 spillede teglværkerne i Nivå-Humlebæk området en rolle som opsamlingssteder og udskibningssteder under flugten til Sverige. Som museum og det eneste tilbageværende teglværk i området, samler Nivaagaard Teglværk oplysninger og minder om de dramatiske dage.
Svensk toldbåd sætter projektørlys på en fiskerkutter på vej til Sverige. Båden har danske jøder gemt i lasten. Jødisk Museum Stockholm
Bent Lexner og Finn Rudaizky åbner udstillingen om Oktober '43 - Flugt og Deportation i Københavns Rådhushal den 1. oktober kl. 10.00 Udstillingen løber til og med d. 5. oktober 2013. Udstillingen markerer 70 året for aktionen mod de danske jøder. Den handler om flugten og flugtens hjælpere – lige fra naboer og kolleger til læger og sygeplejersker på de københavnske hospitaler. Udstillingen sætter også fokus på de jøder, der deporteres, og viser Jytte Bornsteins tegninger om Theresienstadt. Jytte Bornstein blev som barn deporteret sammen med sin mor.
Israelske Fill the Void er månedens film i Cinemateket. Jewish Culture in Copenhagen har indgået et samarbejde med Cinemateket om visningen af denne prisbelønnede film. Fill the Void giver et sjældent indblik i det hassidiske miljø i Israel. Den nyudnævnte rabbiner Jair Melchior, der er opvokset i Israel og har stort kendskab til landets ortodokse miljøer, er aftenens oplægsholder.
Flugten til Sverige
Salon Schmuus deltager også i festlighederne omkring 70-året for de danske jøders redning og vil belyse begivenheden fra den svenske side søndag d. 22 september kl. 16:30. Grunden til at Septemberschmuus om Redningen over Sundet - set fra svensk perspektiv starter HELT USÆDVANLIGT  allerede kl. 16:30 er, at foredragsholder, Malin Thor Tureby må nå tilbage med sidste toget til Sverige. Salon Schmuus vil gerne have tid også til spørgsmål efter hendes foredrag. Så husk at møde op i god tid på Café Blå Time, St. Kongensgade 36 for at schmuuse inden det begynder kl. 16:30.
Tal R og Peter Brandes træsnit
Trossamfundet har små restoplag af både årets træsnit, Peter Brandes 'Sædemand', og sidste års Tal R træsnit på lager. I forbindelse med mindearrangementerne for Oktober '43, vil begge kunstværker kunne erhverves både til 'Sophies choice på tjekkisk' søndag den 15. september og til mindehøjtideligheden i synagogen den 29. september. Der vil stadig være rabat på prisen til medlemmer af menigheden - så husk endelig medlemskortet.

Sider