Ovennævnte fond har til formål at yde stipendier til danske studerende til studier ved et israelsk universitet eller anden højere læreanstalt og til israelske studerende til studier ved et dansk universitet eller anden højere læreanstalt.
Det præciseres, at fonden ikke kan uddele stipendier til danske studerende med permanent adresse i Israel, der ønsker at studere i Danmark eller israelske studerende med permanent adresse i Danmark som ønsker at studere i Israel.
Udelukket er endvidere stipendier til danske studerende med permanent adresse i Israel, der ønsker at studere i Israel.
Fonden er oprettet i medfør af bestemmelser i antikvitetshandler David B. Nachemsohns testamente til minde om forældrene Josef og Regine Nachemsohn. Der kan årligt uddeles legatportioner af varierende størrelse.
Det præciseres, at fonden sjældent har økonomi til støtte af projekter til gennemførelse af en PhD, post-doc eller lignende uddannelse.
Ansøgning med bilag sendes i 5 eksemplarer til studiefondens nedenfor anførte adresse, hvor særligt ansøgningsskema rekvireres mod fremsendelse af frankeret svarkuvert eller via fondens hjemmeside www.disf.dk.
Ansøgningsfrist hvert år 31. december.
Bestyrelsens svar kan forventes i løbet af foråret derefter.
Carsten R. Christiansen advokat
Ny Vestergade 17
1471 København K.
Tlf. 33 12 79 13
Fax 33 93 03 13