Dansk Jødisk museum

Den første jødiske udstilling i Danmark blev vist i Industriforeningen 1908. Siden udstillede Det Mosaiske Troessamfund en samling, der i 1950 blev reorganiseret og præsenteret i en udstilling i trossamfundets hus med offentlig adgang. I 1970'erne blev udstillingen dog nedlagt til fordel for andre aktiviteter.

Et egentligt museum forstået som mere end en udstilling kom først på tale i midten af 1980’erne. En engageret kreds tog opgaven på sig, og fik i 1985 skabt de formelle rammer for arbejdet med at etablere et dansk jødisk museum. Museet har siden været en selvstændig institution med egen bestyrelse.

Museets bestyrelse kontaktede Daniel Libeskind i begyndelsen af 1990'erne, og i februar 2001 præsenterede Libeskind sit museumsforslag for bestyrelsen. Dansk Jødisk Museum åbnede i Daniel Libeskinds nyskabte interiør til Galejhuset i juni 2004.

Se mere om udstillinger, åbningstider på museet webside.

Fakta: 

Dansk Jødisk Museum åbnede i 2004. Arkitekt er den verdensberømte Daniel Liebeskind. Dansk Jødisk Museum indsamler og bevarer alle typer af materialer, som kan være med til at dokumentere væsentlige aspekter ved jødisk liv i Danmark.

Adressen er Proviantpassagen 6, 1218 København K. Åbningstider ses her.