
Det Jødiske Hus, stuen, festlokalet.
Bagels: 50 kr. Betaling sker på dagen, men tilmelding er påkrævet senest 28. februar.
Skriv en mail til nordoskop@gmail.com, hvis du ønsker at stille sulten.
Entré til foredrag: 80 kr.
Entré til Film og Whisky koster 50 kr. Ingen forhåndstilmelding
Film & Whisky har slået sig sammen med Chabad. Chabad har inviteret holocaustoverlevende Philip Bialowitz, til landet for at holde foredrag.
Kl 17.30 -18.00 spisning af forud bestilte bagels
Kl 18.00 - 19.00 Philip Bialowitz, der er en af blot otte overlevende fra den berygtede nazistiske dødslejr Sobibòr, holder foredrag om sine oplevelser og om den fortsatte betydning af gensidig respekt mellem mennesker af forskellig tro. – inviteret af Chabad.
Kl.19.00 - 19.30 pause hvor der kan købes kaffe øl/vand
Kl.19.30 - 21.00 filmforevisning nr. 5 i rækken af Film og Whisky arrangementer arrangeret af Jewish Culture in Copenhagen
Filmen Left Luggage vil blive vist (96 minutter). Filmen har ikke tidligere været i dansk biografdistribution
LEFT LUGGAGE
Left Luggage (1997) handler om den oprørske Chaya, en sekulær jødisk pige i 1970’ernes Antwerpen. Hun har et akavet forhold til sine forældre, der begge har overlevet Holocaust. Da hun modstræbende får arbejde som barnepige for en hassidisk familie, får hun indblik i en ortodoks jødisk livsstil, som er fremmed for hendes egen opvækst. Langsomt drages hun ind i dette miljø og knytter sig stærkt til familiens børn, især den stumme 4-årige dreng Simcha Kalman. Isabella Rossellini spiller med stor troværdighed Simchas underkuede mor, mens Jeroen Krabbé både har instrueret filmen og spiller den strenge familiefar, som alle frygter. Den israelske skuespiller Chaim Topol, som spillede Tevje i Spillemand på en tagryg, spiller en central birolle.
Left Luggage vandt i 1998 The Blue Angel Award ved Berlins Internationale Filmfestival, hvor også Isabella Rossellinis rørende præstation fik positiv omtale. Left Luggage vises på engelsk.
K.l 21.00 - 22.00 serveres whisky, chokolade, kaffe
FILM, WHISKY OG CHOKOLADE
I vintermånederne viser Jewish Culture in Copenhagen hver måned sjove, skøre og tankevækkende film, der giver plads til morskab og stof til eftertanke. Efter filmen bydes der på whisky, lækker chokolade og friskbrygget kaffe.
Prisen for dette arrangement er 50 kroner – et tilbud, du ikke finder andre steder i byen. Tag gerne dine venner under armen.
Glæd dig også til næste Film & Whisky-arrangement mandag d. 23. april.