
Det Jødiske Hus, stuen, festsalen
********
Filmen og de danske jøder under Besættelsen
Foredragsholder: ph.d. i Filmvidenskab, Lars-Martin Sørensen.
Da Hitler kom til magten i Tyskland, satte hans Propagandaminister Goebbels en storstilet udrensningsaktion i værk i den tyske filmbranche. Nu skulle tysk film 'udjødes', og det blev den med det resultat, at mange prominente tysk-jødiske filmfolk flygtede til Hollywood. I 1935 stod Nazityskland bag oprettelsen af det Internationale Filmkammer, som skulle organisere et indre europæisk filmmarked under tysk ledelse, hvor også Danmark deltog. Fra 9. april 1940 måtte den danske filmbranche operere under hensyntagen til Besættelsen og tyskernes jødepolitik. Men hvad indebar det? Hvilke konsekvenser havde det for filmproduktionen og for danske jøder i filmbranchen? Og hvorledes forholdt publikum i Danmark sig til tysk antisemitisk propaganda på film?
Det er hovedemnerne for denne aftens foredrag, som holdes af ph.d. i Filmvidenskab, Lars-Martin Sørensen, der for øjeblikket leder forskningsprojektet 'Filmhistoriens Fem Forsømte År' ved Det Danske Filminstitut.
Se også: http://www.dfi.dk/Filmhuset/Filmarkivet/Filmen-under-besaettelsen.aspx
Tilmelding til arrangementet foregår hos vores sekretær Tanja Ettin på telefon 29887948 eller på rambamcph@gmail.com senest 18. marts.