| Pressemeddelelser |
|
Formandens pressemeddelelse af 5. februar 2010 til Berlingske Tidende -
Klik her for at læse hele meddelelsen. Folketinget tager afstand fra og fordømmer på det kraftigste den stigende antisemitisme i visse muslimske miljøer. Folketinget pålægger regeringen - inden udgangen af 2009 - at udarbejde og fremlægge en handlingsplan, der skal sikre at religionsfriheden og andre grundlæggende frihedsrettigheder genoprettes, således at borgerne kan færdes frit i samfundet og eksempelvis lade deres børn indskrive i folkeskolen uden frygt for repressalier. Det Mosaiske Troessamfund - Det jødiske samfund i Danmark - anser Folketingets drøftelse og vedtagelse som et vigtigt signal om, at det danske samfund fordømmer den opblussen af antisemitisme som vi har set i de senere år, og som navnlig er eskaleret, når konflikten i mellemøsten er blevet intensiveret. Vi er i løbende kontakt med regeringen og vil forstærke denne dialog med henblik på, at regeringens handlingsplan bliver operationel for det danske og dermed det jødiske samfund i Danmark.
Finn Schwarz Formand for Repræsentantskabet Klik her for at læse pressemeddelelsen i PDF
Pressemeddelelse den 16. januar 2009 Klik her for at læse pressemeddelelsen i PDF
Pressemeddelelse den 2. januar 2009. På baggrund af skuddene mod to israelere i Odense den 31. december 2008, hvor gerningsmandens handlinger tilsyneladende er begrundet i den igangværende konflikt mellem Hamas og Israel, er det vigtigt for Det Mosaiske Troessamfund - det jødiske samfund i Danmark at fastslå, at en væsentlig forudsætning for sameksistensen mellem det jødiske samfund og de muslimske samfund i Danmark altid har været, at internationale konflikter ikke inddrages i den danske hverdag. Skudattentatet i Odense og flere chikanerier mv. i løbet af den senere tid er efter Troessamfundets opfattelse særdeles bekymrende. Ved optrappede internationale konflikter skal der udvises en betydelig selvbeherskelse både i relation til sprogbrug og handlinger, og synspunkter skal i Danmark kun fremføres gennem vores frit anvendelige demokratiske ytringsmuligheder. Det Mosaiske Troessamfund skal derfor opfordre andre muslimske samfund og dets ledere til at støtte op om Dansk Muslimsk Unions fordømmelse af det passerede. Det Mosaiske Troessamfund vil i den kommende tid tage initiativ til møder med repræsentanter for de muslimske samfund i Danmark for at drøfte situationen. *** Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Det Mosaiske Troessamfund - det jødiske samfund i Danmark/ ved repræsentant Finn Schwarz (tlf. 51 56 41 50) |
mt@mosaiske.dk
33 12 88 68
33 12 33 57