WIZO

WIZO i Danmark er den danske afdeling af den internationale kvindeorganisation Women’s International Zionist Organization, der blev grundlagt i London i 1920.
I dag har WIZO over 250.000 medlemmer i 52 lande og har officiel status i FN under UNICEF og ECOSOC. Sammenslutningen af de europæiske WIZO-lande er ligeledes medlem af EU’s europæiske kvindelobby, EWL.

Formand:
Dorrit Raiter

Kontakt:
WIZO har kontor i det nye menighedshus
Krystalgade 12, 2. sal.
Tlf.: 33 93 19 65
Skriv til: wizo.dk@post.tele.dk

Email:
www.wizo.dk

WIZO i Danmark blev stiftet i 1946 med Meta Melchior som foreningens første formand. Foreningen har i dag ca. 500 medlemmer og er med i Dansk Zionist Forbund, Unicef Danmark og Kvinderådet.

Takket være bidrag, donationer og fundraising indsamles der hvert år over en halv million kroner herhjemme, ikke mindst via den store WIZO-basar, der afholdes hvert år i november måned og tiltrækker omkring 1.200-1.500 gæster.

90% af de indsamlede midler går til ca. 800 sociale projekter blandt udsatte familier i Israel, herunder især til driften af daginstitutionen Lotus i Karmiel.

De sidste 10% går til velgørende, sociale formål i det jødiske samfund her i Danmark, bl.a. til skolen og plejehjemmet.