Dødsfald og begravelse

Dødsfald og begravelse

Alle jødiske begravelser foregår på Mosaisk Vestre Begravelsesplads på ydre Vesterbro i København. Rabbineren og Gert Unterschlag vil i samråd med efterladte herefter fastlægge tidspunkt for mindehøjtidelighed (hvis dette ønskes) samt for begravelsen. Rabbineren ønsker aftale for en samtale med efterladte i forbindelse med evt. mindehøjtidelighed/begravelsen. Bedemand Gert Unterschlag står for alt praktisk før og under begravelsen. Han har brug for diverse anmeldelser og øvrige papirer til myndigheder med meget nøjagtige og korrekte oplysninger for såvel afdøde som for evt. ægtefælde – altså for begge personer. Amindeligvis kan dette ske pr. telefon.

  • Korrekt navn, stavemåde samt fødenavn for gifte kvinder for begge ægtefæller/samboende
  • Cpr-nummer – også for evt . afdød ægtetfælle
  • Fødested: by og land
  • Vielse: sted og dato
  • Eventuel afdød ægtefælles dødsdag
  • Afdødes forældres navne (om muligt)

Herefter vil Gert Unterschlag udfærdige anmeldelser, etc., og aftale tid med efterladte for underskrivelse af papirerne. Dokumentation for oplysninger kan fremvises under denne samtale. Når den afdøde er en mand, bedes de efterladte medbringe hans tallith, bedesjal, ved dette møde. Det vil blive svøbt om afdøde i kisten. Det er en gammel jødisk tradition at have begravelsesselskaber, som tager sig af omsorgen for afdøde og begravelsen. Kiste, transport, klæder, etc. samt henvendelse til Jødisk Begravelsesselskab ordnes af Gert Unterschlag. Læs mere på Begravelsesselskabet af 1810’s hjemmeside www.begravelse1810.dk

Eterladte bedes ved dødsfald omgående rette henvendelse til enten Rabbiner Jair Melchior på telefon nr. 40435366 eller bedemand Gert Unterschlag på telefon nr. 29280485 eller 35387300

Yderligere information til efterladte findes her

Vedligeholdelse Den Unge Gartner anlægger og vedligholder gravstederne på Mosaisk vestre Begravelsesplads. Der er telefontid mandag – fredag 09.00 – 11.00. Yderligere oplysninger ved henvendelse til Det Mosaiske Troessamfund