Den jødiske tidsregning

Den jødiske tidsregning

Af Bent Lexner

Mens den almindelige tidsregning retter sig efter Solen, dvs. afhængig af Jordens kredsløb omkring Solen, baserer den jødiske tidsregning sig på Månens omløb omkring Jorden. Månens omløb varer nøjagtig 29 dage, 12 timer, 44 minutter og 3 ½ sekund. 12 måneder af denne længde i forhold til solåret, vil give en difference på omkring 11 dage, og højtider der falder på en bestemt dato ville, hvis man ikke justerede kalenderen, rykke sig og efter en tid falde på en helt anden årstid.

En ekstra måned
Denne forskel udlignes imidlertid ved, at der i den jødiske tidsberegning indskydes en hel måned, en 13. måned mellem hvert andet år, nogle gange hvert tredje. Denne udregning betyder, at hvert 19. år mødes datoerne i de to forskellige kalendere således, at når det i år 2011/5772 er 1. tishri den 29. september, så vil den 1. tishri i år 2030/5791 være den 29. september, i det der dog kan være forskel på én dag i en 19-års periode.

Det jødiske døgn
Det jødiske døgn regnes fra solnedgang til solnedgang. Denne idé stammer fra udtrykket i 1. Mosebog, hvor det siges: „det blev aften og det blev morgen“, én dag. Dette princip er grunden til, at alle jødiske helligdage begynder om aftenen. Den jødiske uge begynder lørdag aften efter havdalahceremonien. Det er faktisk kun den syvende dag – shabbatdagen – der har et egentligt navn. De øvrige dage i ugen betegnes som den første (søndag), den anden (mandag) osv.

Årets måneder
Året indeles i følgende måneder:
nisan, ijar, sivan – forårsmånederne
tamuz, av, elul – sommermånederne
tishri, marcheshvan, kislev – efterårsmånederne
tevet, shvat, adar – vintermånederne

De år, hvor der tilføjes en 13. måned, tilføjes denne efter adar. Den tilføjede måned bliver så kaldt adar sheni (den anden adar), mens den almindelige adar bliver kaldt adar rishon (den første adar). Månederne består henholdsvis af 29 og 30 dage. Måneder med 29 dage kaldes chazer (ufuldstændige måneder), medens måneder med 30 dage kaldes maleh (fuldendte måneder).
Den jødiske kalender er opbygget således, at for de fleste måneders vedkommende er det på forhånd givet, hvor mange dage, der er i måneden. Adar måned vil sædvanligvis være 29 dage, men i skudår vil adar rishon have 30 dage, medens adar sheni vil nøjes med 29. Begyndende med nisan måned, som altid har 30 dage, vil hver anden måned have 30 dage, hver anden kun 29. Kun for månederne marcheshvan og kislev sker der en justering, der medfører, at disse måneder nogle år vil have 29 dage, andre år vil have 30 dage, eller også henholdsvis 29/30 dage.

Rosh Chodesh – nymånedsdagen
Den første dag i den nye måned kaldes for Rosh Chodesh – nymånedsdagen. Dog gælder det for måneder, der har 30 dage, at den 30. dag også bliver kaldt for Rosh Chodesh. Der findes to forskellige måder at tælle månederne på. Den ene knytter sig til begivenhederne omkring befrielsen fra Ægypten, hvor det hedder, at forårsmåneden (nisan) skal være den første af årets måneder. Den anden tælling starter med Rosh Hashanah, idet traditionen siger, at verden blev skabt på Rosh Hashanah. Der er en difference mellem den almindelige tidsregning og den jødiske på 3760 år, hvilket betyder, at har man et jødisk årstal, hvor man ønsker at finde det tilsvarende årstal i den gregorianske kalender, trækker man blot 3760 år fra.

Tekufah – solhverv
Dog skal man være opmærksom på en difference i denne udregning, idet det jødiske  år, som beskrevet begynder 1. tishri   (sept./okt.) medens den gregorianske kalender først skifter årstal den 1. januar. I modsætning til f.eks. den kalender Islam retter sig efter, som i øvrigt også er en månekalender, arbejder det jødiske kalendersystem med begrebet Tekufah – som nærmest oversættes med solhverv eller vendepunkt.

Dette tidspunkt svarer omtrent til de fire årstiders begyndelse og gør, at de jødiske helligdage altid vil falde på den samme årstid. Tekufah-udregningen er bestemt efter Solens gang og ligger derfor ikke fast på en bestemt dato. Den eneste praktiske betydning af Tekufah knytter sig til tilføjelsen i vintermånederne af en særlig bøn om dug og regn. (Se den nye danske Siddur side 33). Denne bøn indskydes fra den 60. dag efter Tekufat tishri, som i reglen vil være omkring 6. december.

aeblekalender