[vc_row][vc_column][vc_column_text]Den 8. november blev der afholdt nytårsreception i Det Jødiske Hus. Det Jødiske Samfund i Danmark ønskede at takke alle for det forgangne år med særlig tak til politi, Københavns Kommune, og alle de samarbejdspartnere som i det forgangne år har bidraget til at udvikle vort fællesskab. Samtidig bød lejligheden på en markering af Jødisk Informationscenters åbning.
Læs nærmere om centeret i talen fra formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark Dan Rosenberg Asmussen.

Formanden startede med at byde velkommen, og rettede en speciel tak til  justitsminister Søren Pind og beskæftigelse- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev, inden han overgav ordet til Søren Pind og Anna Mee Allerslev.

Blandt dagens taler og musikalske indslag bringer vi herunder talerne fra justitsministeren, beskæftigelse- og integrationsborgmesteren og formanden for Det Jødiske Samfund. 

Se billeder her[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][vc_single_image image=”4819″ alignment=”center” style=”vc_box_outline”][vc_column_text]

Justitsminister Søren Pind

Det er mig glæde at være med her i aften. Statsministeren var jo inviteret som hovedtaler sidste år. Så det opfatter jeg sådan, at jeg efter jeres opfattelse er nr. 2 i regeringen.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at knytte et par ord på det samarbejde, der er mellem Justitsministeriet og det jødiske samfund.

Det er et samarbejde, der er præget af en tæt og konstruktiv dialog. Og en dialog jeg ved mine embedsfolk sætter pris på.

Men det er også en dialog, som desværre er og har været nødvendiggjort af udefrakommende begivenheder. Jeg siger ”desværre”, fordi jeg allerhelst ville et samfund, hvor der ikke var grund til at have et særligt fokus på sikkerheden over for enkelte grupper. Og et samfund Men det er også en dialog, som desværre er og har været nødvendiggjort af udefrakommende begivenheder.
Jeg siger ”desværre”, fordi jeg allerhelst ville et samfund, hvor der ikke var grund til at have et særligt fokus på sikkerheden over for enkelte grupper. Og et samfund hvor personer ikke skal bekymre sig om deres sikkerhed alene på grund af deres tro. Det er ikke det Danmark, jeg vil.

Men jeg er på den anden side ikke naiv. Der eksisterer kræfter i det danske samfund, der vil det jødiske samfund – og os alle sammen – det ondt.
Det er en trussel, som både jeg, politiet og Politiets Efterretningstjeneste har stor fokus på, og som vi tager dybt alvorligt. Og der skal ikke herske den mindste tvivl om, at sikkerhed er et af de emner, der vægter højest hos mig som justitsminister.

Derfor vil jeg også gøre mit for, at I også fremover oplever den sikkerhed og tryghed, som alle i Danmark skal have.
Som tingene ser ud nu, vil der også i fremtiden være behov for særlig beskyttelse af en række institutioner med tilknytning til det jødiske samfund.

Derfor er jeg også tilfreds med at kunne konstatere, at sikringen af de jødiske institutioner skrider fremad. I det forgange år har vi afsluttet sikringen af to bygninger med tilknytning til Det Jødiske Samfund. Og jeg kan forstå, at den bygningsmæssige sikring her ved synagogen forventes afsluttet inden for de
kommende uger.

Det er glædeligt, at vi er kommet så langt. Og jeg vil gerne takke jer for det konstruktive samarbejde. Det er det fundament, der gør, at vi også kommer godt i mål med de resterende projekter.

Troens betydning for samfundet

Men når det er sagt, så må vi ikke være naive og tro, at sikringen af de jødiske bygninger kan stå alene. Vi er også nødt til at sætte ind, før folk når ud på et ekstremistisk spor.
Den proces – tror jeg – starter med, at vi styrker forståelsen og respekten for hinanden og for samfundet.
Man har oplevet en voldsom sekularisering i de seneste 30-50 år. Det har betydet, at folk har glemt, hvad tro betyder for en lang række mennesker.Og det tror jeg også har medført, at trossamfundene indbyrdes har fået sværere ved at forstå hinanden.
Der er behov for at vende den udvikling. Vi skal have troen tilbage i samfundet. Og ansvaret for at det sker,tror jeg i første række ligger hos dem, der har troen i hjertet.

Indvielse af Jødisk Informationscenter
Derfor vil jeg også gerne overbringe et tillykke og min største anerkendelse af, at Det Jødiske Samfund nu går forrest og indvier Jødisk Informationscenter.

Jeg kan forstå, at en af ambitionerne for Jødisk Informationscenter er at fortælle om, hvordan almindeligt jødisk liv foregår med ritualer og helligdage. Det er netop tiltag som det, vi har brug for. Det kan skabe grobunden for forståelsen for det religiøse og dermed forståelsen for hinanden. Og jeg tror, at Jødisk Informationscenter vil hjælpe med at udbrede kendskabet til – og dermed også forståelsen for – det jødiske samfund i Danmark.

I har taget et vigtigt skridt i forhold til at være med til at skabe et bedre Danmark.

Med de ord vil jeg ønske jer alle sammen et godt nytår!

Tak for ordet.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/3″][vc_single_image image=”6945″ alignment=”center” style=”vc_box_outline”][vc_column_text]

Beskæftigelse- og Integrationsborgmester Anna Mee Allerslev

Jeg vil gerne starte med at sige tak til Det Jødiske Samfund i Danmark for invitationen. Også tak til justitsminister Søren Pind.
I en tid hvor splittelse og konflikter ofte får lov at overdøve samarbejdet og fællesskabet, er det vigtigt, at vi holder fast på det, der binder os sammen.

Uanset politisk observans, må man respektere og beundre Justitsministerens utrættelige kamp for den demokratiske samtale.

For demokratiet er under pres i disse år. Men det er heldigvis ikke kun ministre og politikere, der er vigtige for demokratiet. Tværtimod. Demokratiets hverdagshelte er alle de borgere, der hver dag gør verden til et lidt bedre sted.

En af dem er Gil Zchout. Gil ejer en slagterbutik på Østerbro. Her hænger en lille seddel med 13 ord, der tilsammen danner et vigtigt og smukt budskab:

“Mist ikke troen på de gode mennesker. Freden og kærligheden vil sejre. Shalom.”

Budskabet er smukt, men baggrunden er faktisk uendelig trist. Gil Zchouts butik var endnu engang blevet udsat for et hadefuldt hærværk. Men efter hærværket kom en muslimsk kvinde forbi. Og med sig havde hun den lille seddel med det enkle smukke budskab. Det var en lille, men stærk kvinde, som nægtede at lade sin religion og sit menneskesyn repræsentere af dem, der prædiker had og ødelæggelse. En kvinde, som følte sig kaldet til at række ud til sin nabo, selvom de aldrig havde mødt hinanden før. Med 13 ord viste hun forskellen mellem konflikt og kærlighed Fjendtlighed og fællesskab Ligegyldighed og længslen efter noget bedre.

Gil Zchout og den muslimske kvindes historie er heldigvis ikke enestående. På samme måde som de viser os vejen, gør tusindvis af folk det samme, der hver dag gør en kærlig og uselvisk handling. Dem hører vi sjældent om. Men mange af dem er her i dag. Og mange af dem arbejder utrætteligt og frivilligt i det jødiske samfund i Danmark.

For i dag fejrer vi ikke kun Rosh Hashanah. Vi fejrer samtidig åbningen af det jødiske informationscenter, som gennem åbenhed skal nedbryde antisemitisme og fordomme. For mens alt for mange bliver forvildet ned ad frygtens sti med fremmedhadet som kompas, er Det Jødiske Samfund i Danmark altid fast besluttet på at vise dem en anden vej. Dialogens vej.Gennem oplysning og viden vil I med det nye informationscenter afmystificere, hvad religion er, og hvad det betyder i hverdagen.

Informationscentret skal skabe viden og forståelse, hvor der i dag er fordomme og uvidenhed. Præcis som når I sender dialogambassadører ud på københavnske skoler og gymnasier. Unge jøder og muslimer, der tager sammen ud for at vise dialogens vej. Ved at møde op side om side, sender de et vigtigt budskab til de unge: Vi er ens, vi er forskellige, men vigtigst af alt, er vi mennesker – og vi er her sammen.

Jeres kamp for fællesskab på tværs, er vigtigere end nogensinde. For mens I kæmper, rejser murene sig omkring os: Lokalt, nationalt og internationalt. Mure mellem mennesker, kulturer og religioner. Mure lagt med sten af frygt, af had og af intolerance. Og derfor er vi nødt til at svare utrætteligt igen ved at bygge endnu stærkere broer. Broer bygget med sten af håb, tillid og sammenhold.

Som Gil Zchout gør det, når han midt i sorgen og frustrationen over et hadangreb holder fast i det gode ved at hænge ord om fred fra en medborger op i sin butik. Som dialogambassadørerne gør det, når de tropper op skulder ved skulder for at tegne et andet billede af jødedom og islam, end mediernes. Og som I nu gør, når I vælger at invitere mangfoldige skoleklasser ind i synagogen i Krystalgade for at høre om, hvordan det er at være jøde i Danmark.
Det er selve fundamentet for vores liberale demokrati. Og I er vigtige vogtere heraf.

Lige som I utrætteligt kæmper for andre, skal I vide, at København kæmper for jer.
I København kæmper vi for en by, hvor alle – uanset religion, køn, etnicitet eller seksualitet – kan leve deres liv, som de selv ønsker det, uden at frygte for deres sikkerhed. Vi bliver ved med at støtte dialogen. Og vi bakker altid helhjertet op om jeres gode initiativer, der er afgørende for vores by.

Jeg ønsker ikke bare jer, men os alle tillykke med det nye informationscenter, og jeg glæder mig over, at vi nu har endnu et konkret bevis på vores stærke fællesskab i København.

Rigtig godt nytår og tak fordi I altid viser vejen.

Shanah Tovah![/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/3″][vc_single_image image=”2490″ alignment=”center” style=”vc_box_outline”][vc_column_text]

Formand for Det Jødiske Samfund i Danmark Dan Rosenberg Asmussen

Kære Alle sammen – Velkommen til vores nytårsreception og tak fordi I har lyst til at deltage.

For et år siden holdt vi en lignende reception på en meget tung og trist baggrund. Vi søgte en måde at vise vores store taknemlighed over, hvordan det omgivende samfund havde støttet os og i særdeleshed familien Uzan.

Her et år efter har vi fortsat meget at være taknemlige over. Vi ønsker at gøre denne nytårsreception til en fast tradition for at understrege, at vi også kan være sammen om mere glædelige begivenheder og at vi er optaget af åbenhed og dialog – ikke bare med de faste samarbejdspartnere og meningsfællerne, men også med dem af jer, som vi ikke altid er enige med.

Samtidig benytter vi dagen til at markere, at Jødisk Informationscenter er gået i luften. Men det vender jeg tilbage til.

Der er grund til at glæde sig over, at det seneste år har været noget mere fredeligt end det rædselsår, der gik forud. Der er et utrolig højt aktivitetsniveau i vores menighed. Forældrene sender deres børn i Caroline-skolen. Det understreger, at trygheden er vendt tilbage.

Måske hænger det sammen med det fortsat høje sikkerhedsniveau. Den intensive bevogtning af vores institutioner er opretholdt og en række bygningsmæssige forbedringer afsluttes om kort tid. Til gengæld flytter Carolineskolen til nye og flotte bygninger , hvilket skaber nye sikringsmæssige udfordringer.

Vi takker politiet for den store indsats. Vi oplever, at det politiske fokus på vores sikkerhed er intakt og at samarbejdet med de relevante myndigheder er godt og tillidsfuldt.

Vi er ligesom alle andre klar over, at der forlanges meget af politiet. Nye opgaver som følge af terrortruslen, grænsebevogtning og bandeskyderier lægger et stort pres. Derfor er vi også helt opmærksomme på, at bevogtningsniveauet revurderes i takt med at de bygningsmæssige forbedringer færdiggøres. En fuldstændig afvikling af bevogtningen virker dog ikke realistisk ved det nuværende trussselsniveau.

Justitsministeriet og i særlig grad Kultur- og Kirkeministeriet har holdt os beskæftiget med en lang række lovforslag. Lovforslagene har sit afsæt i den politiske aftale, der blev indgået tidligere på året om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at de mange lovforslag har udfordret os. Vi er jo fuldstændig enige i målsætningen – som er vigtig og berettiget – og vi har selv tidligere opfordret regeringen til at gribe ind overfor hadprædikanter, der opfordrer til vold og terror. Men det er ikke desto mindre nogle svære lovforslag for os.

Vi er bekymrede for, at et nyt regelsæt, der har til formål at ramme de brodne kar, kommer til at gå ud over de forkerte. Vi sidder med bekymringen om, at nye regelsæt på sigt kommer til at presse religionsfriheden.

Kirkeministeren har heldigvis betrygget os i, at det ikke er tilfældet. Vi har bestemt tillid til Regeringen, men et uklart regelsæt og nogle uklare lovbemærkninger giver usikkerhed om, hvordan regelsættet på sigt vil blive administreret under andre ministre og andre embedsmænd.

Samtidig har vi set et udkast til nye lovgivningsmæssige rammer for trossamfund udenfor folkekirken. Igen har vi forståelse for målsætningen om at skabe gennemsigtighed. Men vi undrer os over, at der lægges op til at fjerne en række privilegier, og at der indføres nye kontrolforanstaltninger.

Debatten om religiøse minoriteters ritualer er taget til i styrke. Vi oplever, at forståelsen for religion – og de ritualer og skikke, der lægger sig til troen udfordres. ”Udfordres” er i virkeligheden nok et for svagt udtryk, når det kommer til debatten om drengeomskæring

Jeg bliver konstant overrasket over den hårde og uforsonlige tone, når dette emne debatteres – grænsen flytter sig hele tiden. Og hvis man siger, at det ikke er så rart, at blive beskyldt for børnemishandling, så får man at vide, at man skal droppe tudefjæs attituden og ophøre med den barbariske adfærd.

Jeg kan kun opfatte det som en minoritetsfjendsk holdning, når man opfordres til forlade landet, hvis man som minoritet insisterer på at holde fast i nogle traditioner, som det omgivende samfund har svært ved at forstå og acceptere.

Det er en debat som er med til at skabe en utryghed, som politiets bevogtning ikke kan dæmme op for.

Vi fejrer i dag, at Jødisk InformationsCenter er gået i luften. JIC er vores seneste forsøg på at gøre noget mere for at skabe et mere tolerant og rummeligt samfund. Et forsøg på at fjerne grobunden for had og fordomme.

Flere af vores medlemmer medvirker allerede i vigtige tværreligiøse aktiviteter.

Men med JIC kaster vi os ud i noget nyt. Vi forsøger gennem moderne metoder og virkemidler at møde københavnere, skolebørn og nye samarbejdspartnere blandt religiøse og etniske minoriteter. Vi formidler de danske jøders integrationshistorie, fordi integration af religiøse minoriteter er en vigtig udfordring i dagens Danmark.

Et nyt website – www.JødiskInfo – er i luften. Jeg har lært et nyt udtryk – det hedder ”soft launch” – det betyder, at vi lige skal bruge lidt mere tid til at fylde indhold på, og udrydde en del børnesygsomme. Men der er hul igennem.

Ny teknologi og nye pædagogiske principper tages i anvendelse i formidlingen. Samarbejdsprojekter mellem muslimer og jøder er under udvikling. Det sker sammen med DialogForum og MinoDanmark.

Ikke mindst projektet ”De nye Stemmer” er nytænkende i sin form – 22 jødiske og muslimske teenagere, der engagerer sig i et langt og krævende forløb. De er indstillet på at forsøge at blive nye stemmer i en minoritetsdebat, der oftest føres af andre.

Nu får de mulighed for at blive en del af debatten og tale for sig selv. Lige om lidt kan i møde Jacob og Eda som er en del af nye stemmer.

JIC baserer sig på en vision om at gøre en forskel – om at forsøge at ændre status quo. At skabe forandring gennem et aktivt medborgerskab.

Det havde ikke været muligt uden Københavns Kommunes store støtte. Så stort tak til kommunen for at hjælpe os med at føre denne vision ud i livet og for at skabe sammenhæng med andre vigtige indsatser i kommunalt regi.

Lad mig slutte med at takke alle samarbejdspartnere – men også dem i vores eget lille fællesskab, som hver dag gør noget for at hjælpe andre. Som hver dag frivilligt bidrager til, at vores fællesskab kan udvikle sig.

Og så vil jeg give ordet til Jacob og Eda fra projektet nye stemmer[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][/vc_column][/vc_row]